Hvad er en lønmodtager?

Der findes desværre ikke en præcis beskrivelse af begrebet “lønmodtager” i dansk ret. Derimod finder vi en bredt fagnene beskrivelse i ansættelsesbevisloven § 1, stk. 2.

Som lønmodtagere anses personer, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Denne definition stemmer overens med kildeskatteloven § 43, stk. 1.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

Det er ikke tilfældigt at der er en sammenhæng med definitionen i de to love, da begge love regulere forhold for en lønmodtager, hvorfor de også kan benyttes i forsøget på at definere lønmodtagerbegrebet i arbejdsretlig henseende.

Hvorfor er det vigtigt om man er lønmodtager?

I arbejdsretlig henseende har det stor betydning om der er tale om en lønmodtager eller ej. For vurderingen, er det for såvidt ligegyldigt om parterne har aftalt at der er tale om en lønmodtagerstilling, da mange regler er præceptive.

Er man lønmodtager, kan arbejdsforholdet være omfattet af følgende præceptive love og regler, der ikke er gældende for selvstændige (uden for tjenesteforhold).

Funktionærloven

Ansættelsesbevisloven

Ferieloven

Eventuelle overenskomster

5 tegn på at det er en lønmodtager:

Der er tale om personligt betinget arbejde, hvorfor lønmodtageren ikke kan lade arbejdet udføre andre f.eks. eget personale.
Arbejdsgiver har instruktions- og kontrolbeføjelser, uanset om beføjelserne bruges eller ej, det er en principiel ret.
Lønmodtager hæfter ikke økonomisk for arbejdetsudførelse, for såvidt angår arbejdets økonomiske gevinst eller tab. Der er ingen driftherregevinst.
Vederlagets udmåling og art. Arbejdsgiver skal opkræve skat på vegne af SKAT.
Høj grad af tilkytning mellem arbejdsgiver og arbejdstager.