Den juridiske uddannelse er i Danmark todelt. For at blive jurist, skal man således først bestå del 1, der er Bacheloruddannelsen i Jura. Del 2, er Kandidatuddannelsen i Jura. En juridisk bachelor betyder, at man læser jura i tre år, og kandidaten er herefter to år. Når man har bestået den juridiske bachelor, er man automatisk garanteret optagelse på Kandidatuddannelsen i Jura ved samme universitet, såfremt at man læser videre inden for X antal år. Det slående er, at der ingen praktik er i jurauddannelserne, på trods af, at juristen efterfølgende skal arbejde praktisk i erhvervslivet med det tillærte, juridiske stof. Forestil dig en læge, der kommer ud med sit eksamensbevis i hånden, uden nogensinde at have tilset en patient eller anden relevant erfaring. Det er virkeligheden for juristen, der alene har opnået sin viden ved at læse jura, medmindre at den jurastuderende af egen drift, tilegner sig relevant, praktisk erfaring ved siden af studiet.
Derfor bør den jurastuderende opbygge relevant erhvervserfaring under uddannelsen
Jeg medgiver, at jurastudiet er et hårdt studie, der tager tid, men min påstand er nu fortsat, at praktisk erfaring sideløbende med studiet, giver en bedre jurist i den anden ende, end den der alene har læst juraen. Derfor er min tanke, at hvis man som studerende har svært ved at finde tid til et arbejde ved siden af studiet, så skal man måske slække lidt på lektielæsningen. Slæk i det mindste i nogle af de fag, der virker mindre relevante. Guderne skal vide, at jeg har haft for meget arbejde ved siden af studiet, men jeg har også haft fag, der fortsat i dag, ingen praktisk relevans har for mit virke som jurist.
Det er en fordel for den studerende!
Om det er et relevant studiejob, som eksempelvis juridisk assistent eller medhjælper hos en fagforening, et advokathus eller i en retshjælp som frivillig, så gør det den studerende mere attraktiv for kommende arbejdsgiver. Det rette studiearbejde, vil måske ligefrem kunne afføde en fast stilling hos samme organisation efter endt uddannelse, hvilket ligeledes højner chancerne for at gå direkte fra studieliv til arbejdsliv efterfølgende.
Den praktiske erfaring ved siden af at læse jura, vil ikke blot højne chancerne for et efterfølgende interessant arbejde eller periode uden arbejdsløshed, det vil også klæde den jurastuderende bedre på til det kommende arbejdsliv, og indgive selvtillid til den praktiske anvendelse af sit fag!
Det er en fordel for samfundet!
Uanset hvem der modtager den forhenværende jurastuderende som jurist i sin organisation, har gavn af, at juristen har set et sagssystem før, haft kollegaer og ikke mindst, mødt klienter og rådgivet dem. Det er trods alt nok de færreste jurister, der helt kan undgå at have berøring med omverdenen i deres virke, hvad enten de er ansat i den offentlige forvaltning, i produktionsvirksomheden eller NGO’er.
Ikke kun organisationen har således gavn af det, men også den borger der senere møder juristen vil have gavn af den praktiske erfaring som den jurastuderende har erhvervet sig. At læse jura, er en uddannelse i samfundet, og dermed samspillet med andre. Derfor er det også mødet med et andet menneske i den situation som vedkommende befinder sig, der kræver erfaring. Erfaringen hjælper således med at forstå (hvis man vil forstå) den anden person, uanset om det er en klient man rådgiver eller det er “modstanderen” på den anden side af bordet. Med bedre forståelse, er det min påstand, at man kan opnå bedre resultater for sig selv og sine omgivelser.
Hvornår er du så advokat?
Det er måske det spørgsmål jeg oftest har fået, når jeg har fortalt andre at jeg læser jura eller er uddannet jurist. Faktum er, at der er flere jurister end advokater i Danmark, og sådan bliver det nok ved med at være, for advokat er en art praktisk efteruddannelse af juristen, der sætter juristen i stand til at give møderet på vegne af sin klient i By-, Lands-, eller Højesteret. Det kan med rette påstås, at det at blive advokat, er den praktiske uddannelse som juristen “mangler” på jurastudiet. Når det er et fåtal af jurister der bliver advokater, så skyldes det nok først og fremmest, at der ikke er behov for ligeså højt et antal advokater som der er jurister. En jurist kan jo sagtens få arbejde, og arbejder da også i høj grad som praktikker i mange forskellige private og offentlige organisationer, uden at være advokat. En organisation har simpelthen ikke brug for, at alle jurister har møderet for Domstolene i Danmark.
Hvis man som jurist har ønske om at videreuddanne sig til advokat, kræver det først og fremmest, at man kan opnå ansættelse som advokatfuldmægtig under en principal (advokat). Det følger nærmere af reglerne i retsplejeloven. Ved at arbejde som fuldmægtig, vil juristen få kendskab til den praktiske sagsbehandling, der er i forbindelse med en retssag. Dertil kommer, et uddannelsesforløb med en praktisk og en teoretisk advokatprøve.
Her kan du læse jura i Danmark
De forskellige universiteter i Danmark udbyder via deres juridiske fakulteter, kvalificerede ansøgere at læse jura enten på fuld- eller deltid.
Der er fire universiteter i Danmark, der udbyder uddannelsen i jura, der afslutningsvis, vil give titlen Kandidat i jura.
Disse er:
- Københavns Universitet (KU)
- Syddansk Universitet (SDU)
- Aalborg Universitet (AAU)
- Aarhus Universitet (AU)
Jeg selv er uddannet hos Syddansk Universitet. Det er ikke muligt at give et sagligt funderet overblik over, hvilket universitet det er at foretrække, men personligt, har jeg overordnet været tilfreds med opbygningen af den juridiske uddannelse hos SDU. Jeg ved dog, at der er flere forskelle. Mindre er måske de forskellige opbygninger, for eksempel tilrettelæggelsen af eksamen, fag mv. der variere fra universitet til universitet. Derfor kan det være en fordel, at dykke nærmere ned i jura uddannelsens opbygning på det universitet du agter at studere ved. Til det kan det måske tilføjes, at det er de færreste der egenhændigt kan vælge og vrage mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner, og derfor kan det være en trøst at vide, at der for uddannelserne forelægger forskellige uddannelsesbekendtgørelser der sætter de overordnede rammer.
Den anden forskel
Der er også en anden forskel, og det er i omverdens opfattelse af universitetet, og ikke mindst, de studerendes interne opfattelse. Det er min personlige opfattelse, at der har og er en art snobberi om hvilket universitet man studerer på, eksempelvis om det er Aarhus, København, eller Aalborg, Odense. Der er en vis præstige forbundet med de ældre universiteter, der i nogens optik bliver opfattet som finere, hvilket der studiemæssigt dog ikke er belæg for. Det er også min opfattelse, at jurastuderende ved Aarhus og Københavns Universiteter har en højere tendens til at gå i jakkesæt end tilfældet er i Odense og Aalborg. Der er også i henholdsvis Aarhus og København større juridiske institutioner i tilknytning til byerne, eksempelvis Justitsministeriet i København og Den Uafhængige Politiklagemyndighed i Aarhus. Der er måske også en tendens til, at større og mere præstigefyldte advokatfirmaer har hovedsæde i henholdsvis Aarhus og København, frem for Odense og Aalborg.
Der er studerende, der ligger vægt på adgangskvotienten og adgangskrav som udtryk for kvaliteten af det enkelte uddannelsesudbud, men der er ingen evidens der kan understøtte dette. Hvad angår min egen adgang til studiet, så kom jeg ind via kvote 2, på baggrund af min uddannelsesmæssige baggrund fra henholdsvis Søværnet, Erhvervsakademiet Lillebælt og Syddansk Universitet.
Læs også: Stud.jur: Jeg ta´r også fejl!
Eller Dømte Politifolk der ikke blev afskediget (Du sendes videre til anden hjemmeside!)
