Kompetencer

Ens kompetencefelt som jurist er grundlæggende bredt, da enhver jurist igennem sit studie stifter bekendskab med en række forskellige retsområder. 

De velkendte retsområder er eksempelvis familie- og arveret, strafferet, lejeret, forvaltningsret og arbejdsret.

Teknologien og samfundsudviklingen stiller i stigende grad krav til den individuelle kompetenceudvikling. Som for så mange andre faggrupper, er jurister derfor også på et tidspunkt i karrieren nødt til at specialisere sig ud i nogle specifikke fagområde/retsområder inden for juraen. Man kan vel sige, at når man antager en jurist, leder man som oftest ikke efter en generalist, men tværtimod en specialist til netop de eller den problemstilling man står i. 

Som jurist har valgt at fokusere faglige på nogle specifikke retsområder, omend jeg også har et fundamentalt kendskab til de øvrige. Disse retsområder inddeler jeg herunder i mine kompetencer, så du kan danne dig et overblik over, hvad jeg bedst kan bistå og rådgive om.

Privatret:

  • Ansættelses- og arbejdsret.
  • Lejeret.

Offentlig ret:

  • Forvaltningsret.
  • Miljø- og naturret. 

Øvrige kompetencer:

  • Forligsmægling.
  • Klagenævnsproces.
  • Klientrådgivning.
  • Pressemeddelelser og debatindlæg.
  • Bestyrelsesarbejde.

Udover de overordnede juridiske kompetencer, er jeg vant til at varetage og rådgive om klienters interesser, også når det gælder kommunikation gennem medierne.

Jeg har i flere år, som jurist for en interesseorganisation, varetaget organisationens og klienternes interesser – også når det gælder kommunikation til den bredde offentlighed gennem pressen. 

Her er et par eksempler på den mediedækning jeg har bidraget til:

Det er mig ligeledes ikke uvant at samarbejde med såvel bestyrelser som eksterne advokater og myndigheder. Jeg befinder mig godt i krydsfeltet mellem forskellige faggrupper og lære gerne nyt af det løbende samarbejde. 

Sidst, men ikke mindst, kan det nævnes, at jeg igennem mange år har været tilknyttet den lokale retshjælp som frivillig, og vil derfor rose Trekantområdets Retshjælps store arbejde. 

Tillad mig herunder at uddybe de forskellige retsområder med en kort forklaring.

Hvad er forvaltningsret?

Forvaltningsret som retsområde regulerer primært retsforholdet mellem myndighederne (forvaltningen) og den enkelte borger i samfundet.

Denne regulering i forholdet mellem myndigheden og borgeren er udmøntet i en række love og bekendtgørelser.

Til eksempel kan nævnes:

  • Forvaltningsloven.
  • Offentlighedsloven.
  • Ombudsmandsloven.
  • Miljøoplysningsloven.
  • Retssikkerhedsloven.
  • Databeskyttelsesloven.
  • Kommunestyrelsesloven.

De forvaltningsretlige love og bekendtgørelser suppleres af en række forvaltningsprincipper der er skabt gennem forvaltningsakter og retsafgørelser.

Hvis man vil blive lidt klogere på de regler der gælder for en forvaltnings virke, er et godt sted at starte, hos Folketingets Ombudsmand: https://www.ombudsmanden.dk/

Denne side er senest opdateret august 2026.