Igennem flere ansættelser har jeg løst både store og små rådgivningssager, for såvel private som virksomheder.
Jeg er pt. beskikket Boligdommer ved henholdsvis Retten i Horsens og Retten i Kolding pr. 1. juli 2025 til 30. juni 2029.
Fastansat seniorjurist ved interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug F.M.B.A.
Uddannelsesbaggrund
- Cand.jur., Syddansk Universitet 2022.
- Ba.jur., Syddansk Universitet, 2020.
- Logistikøkonom AK, Erhvervsakademiet Lillebælt 2013.
- Værnepligtig og Marinekonstabel, Søværnet 2008-10.
- Højere Handelseksamen, Vejle Handelsskole 2008.
Jeg brænder for det juridiske krydsfelt mellem juraens teoretiske verden, og den virkelighed som du befinder dig i. Jeg rådgiver hvad enten du er privatperson eller virksomhed, blot det er et juridisk emne som jeg har kompetence inden for – ellers bliver du sendt videre til en kompetent kollega.
Skriv til mig i dag, og find ud af hvordan jeg bedst kan rådgive dig eller din virksomhed. Du kan også læse mere til mine specialer her på siden.
Jura & uddannelse
Hvis man har bestået en juridisk kandidateksamen, har man opnået ret til at bære titlen kandidat i jura, hvilket for de fleste er bedre kendt under betegnelsen “jurist”.
Det er i uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1, fastslået, at kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.jur. (candidatus/candidata juris). På engelsk er titlen LL. M. eller Master of Laws.
Uddannelsesbekendtgørelsen er udstedt i medfør af universitetsloven.
Det er uddannelsens formål, at kandidaten skal kunne afdække, analysere og løse både teoretiske og praktiske juridiske problemstillinger, således at denne er kvalificeret til at arbejde med retlige spørgsmål i både den offentlige og den private sektor.
Uddannelsen er en femårig dansk kandidatgrad.
Der er forskel på en advokat og en jurist i den henseende, at alle advokater er uddannede jurister, men ikke alle jurister er advokater. Har man som jurist ikke beskikkelse som advokat, er der begrænsninger for ens hverv eller opdrag fra klienten. Som jurist uden beskikkelse som advokat, må man eksempelvis ikke repræsentere sine klienter i retten.
Man må derimod gerne lade sig repræsentere af en jurist ved en klageinstans, men altså ikke ved en domstol.
Jeg har bestået juridisk kandidateksamen og afslutningsvist aflagt juristløftet.
Bemærk: Jeg er ikke hverken beskikket eller uddannet advokat, og har derfor ikke ret til at repræsentere mine klienter i retten.
Hvor kan man læse jura?
I Danmark kan man læse jura på universitetet – det er den formelle uddannelse til jurist.
Man kan studere jura i København (KU), Aalborg (AAU), Odense (SDU), Århus (AU) og Esbjerg (SDU).
Der er flere studieretninger at vælge, eksempelvis kan man læse til jura som en ren kandidat i jura (jurist) eller som en kombinationen mellem økonomi og jura (erhvervsjurist).
Uddannelsen udbydes både som fuldtid- eller deltidsstudie.
Der udbydes et hav af juridiske kurser der giver et mere eller mindre indblik i juraens verden, men den formellem uddannelse kan alene erhverves på universitetet.
Uddannelsen er opbygget som en 5-årig uddannelse der består af en bachelor og en kandidatgrad.
Hvis man ønsker at læse videre til advokat efterfølgende, kræver det først og fremmest 3 års relevant erhvervserfaring som advokatfuldmægtig eller tilsvarende, samt den formelle advokatuddannelse.
Det er også muligt at læse en PhD, så man derigennem har mulighed for at forske og undervise i jura.
Du kan blive klogere på uddannelsen via Undervisningsministeriets uddannelsesguide:
https://www.ug.dk/videregaaende-uddannelser/bacheloruddannelser/jura
Hvad er jura?
Hvad er jura er et af de helt store og relevante spørgsmål. Det er desværre ikke besvaret i en kort hjemmesidetekst, men jeg vil alligevel forsøge at give dig et overblik.
Jeg kan bedst beskrive juraens væsen som en udmøntning af parlsmentets politiske ønske. I Danmark er parlamentet “Folketinget”, og her sidder de folkevalgte politikere og vedtager de love der er juraens grundlag. Imidlertid består juraen af meget mere end lovene, og for jurister er arbejdet med juraen i allerhøjeste grad et spørgsmål om at arbejde metodisk med juraen som et fag, det som jurister betegner “juridisk metode”.
Essensen af juraen er de love som folketinget vedtager, bekendtgørelserne som ministrene udsteder, fortolkning af reglerne som domstolene foretager og den effekt som reglerne enten har eller ikke har for enhver borger i retssamfundet.
Det er vigtigt at understrege, at dette er en meget forsimplet besvarelse af spørgsmålet “Hvad er jura?”.
(F.eks. har jeg slet ikke nævnt EU-retten og de internationale regler).
Hvad betyder jf i jura?
jf eller rettelig jf. er en forkortelse for jævnfør.
Forkortelsen bruges til at henvise til en eller flere bestemte retsregler.
Jeg kan f.eks. skrive:
“Det er forbudt at gå over for rødt lys jf. Færdselsloven § 10, stk. 7.”.
I sætningen bruges “jf.” som en forkortelse for jævnfør og henviser læseren til den specifikke regel i færdselsloven der regulere fodgængeres færden på kørebane og cykelsti såfremt der er et lyssignal (lysregulering).
Hvis jeg skal skrive sætningen som en jurist ville skrive den, ville jeg skulle skrive:
“Det er forbudt at gå over for rødt lys jf. Færdselsloven (Lovbekendtgørelse nr. 118 af 12. januar 2026 om lov om færdsel med senere ændringer) § 10, stk. 7, modsætningsvist.”.